top of page
Baggrund mørkere.png

Om LæringsLegepladsen.

Mine elevere er rigtig glade for at spille. De står som små hoppebolde om morgenen og spørger om jeg har lavet noget nyt… og det har jeg ret tit.

Det har været en drøm i de senere år at kunne dele de ting jeg laver, så andre elever kan få glæde af det. Tænk hvis en lille lidt skoletræt dreng i den anden ende af landet bliver lidt gladere for at lære på den her måde… så bliver det ikke bedre.

For at gøre det let at bruge ude i klasserne laver jeg videolinks med forklaringer til stort set alle spil. Så er det bare er at smide det op på klassens smartboard, hvis man har sådan et.

Jeg har med vilje ikke sat klassetrin på spillene, da jeg synes det er meget forskelligt fra klasse til klasse og lærer til lærer hvad der arbejdes med hvornår. I stedet er tanken at tage udgangspunkt i det man ønsker at træne og så gå på opdagelse.

Skriv endelig til mig hvis I oplever ting der ikke fungerer, links der ikke virker, har spørgsmål til noget eller bare har en ide til et spil I synes I mangler. Jeg kan være lidt en hvirvelvind med mange bolde i luften... og derfor sniger der sig en enkelt fejl eller to ind i ny og næ...  så giv endelig lyd hvis I opdager dem før mig  :-)

 

Om mig.

Jeg blev færdiguddannet fra Haderslev og Zahles seminarium i 1999 og har været ansat på Hastrupskolen i Køge lige siden. Det er den bedste arbejdsplads med et skønt arbejdsklima, højt til loftet og god mulighed for at udvikle sig.

Foruden lærer er jeg også skemalægger og vikardækker – en dejlig kombi.

Mine linjefag var oprindeligt musik og matematik, men for 15 år siden blev jeg bidt af dansk, og nu er der ingen vej tilbage. Jeg elsker at undervise de mindste i begynderlæsning og stavning og så synes jeg det er sjovt at lave spil til undervisningen.

 Jeg er vild med processen fra en ide til der ligger en færdig spilleplade klar. Cremen er selvfølgelig at se mine elever spille og samtidig blive dygtigere.

Skriv til laeringslegepladsen@gmail.com
med spørgsmål, ros, ris eller andet
IMG_0573.jpg

©2035 by F I T T. Powered and secured by Wix

Rettighederne til alle spil tilhører LæringsLegepladsen.

Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

bottom of page